En bred vifte af behov og initiativer

Et vigtigt EU-mål i forhold til narkotika- og alkoholmisbruget er at iværksætte passende indgreb for at få den størst mulige effekt. Den primære fokus ligger på fem brede og somme tider overlappende målgrupper for indsatsstrategier: (1) Unge i skolealderen; (2) unge eksperimenterende stofbrugere og fritidsstofbrugere; (3) unge i socialt belastede områder; (4) unge kriminelle; (5) unge med behov for narkotikabehandling (figur 53 OL).



Unge i skolealderen

Forebyggelse i skolerne er et udbredt initiativ i forhold til dette mål. Se »Forebyggelse« for nærmere detaljer.

På skolepolitisk plan har en række EU-lande udstedt anvisninger på tiltag i forhold til narkotikaforekomst og stofbrugende elever. I Frankrig er der stort fokus på »referencepunkter for forebyggelse af risikoadfærd i skoler« og løsning af problemer gennem målrettet rådgivning. Der er betydelig fokus på professionel uddannelse af skolepersonale, så lærerne bliver i stand til at håndtere unge med afvigende adfærd. I Østrig og Tyskland skal STEP-by-STEP-programmer (97) hjælpe skolelærere med at identificere og gribe ind i forhold til stofbrugende elever. I Norge er der udgivet en håndbog til dette formål.

Drug Prevention Advisory Service (den nationale rådgivningstjeneste om narkotikaforebyggelse i Det Forenede Kongerige) evaluerede et narkotikaforebyggelsesprogram rettet mod unge, der er smidt ud af skolen, og konkluderede, at der er et klart behov for narkotikaprogrammer, men at korte perioder med narkotikaundervisning er utilstrækkelige. Mange af de unge i programmets målgruppe tog allerede stoffer, hvilket antyder, at programmerne bør gennemføres ved en yngre alder, og at de klart bør identificere og håndtere problemer. Med Portugals nye nationale forbyggelsesstrategi er der afsat 400 000 euro til alternativ skoleundervisning og tidlig faglig uddannelse af elever i den skolesøgende alder, der har forladt skolen. I Spanien har næsten alle selvstyrende regioner indført tilsvarende ordninger. I Grækenland rettes den hurtige indsats mod teenagere, som er stofbrugere, og deres familier (familieterapi) samt mod teenagere, der har problemer med politiet.

Unge eksperimenterende fritidsstofbrugere i samfundet

Der er en stigende erkendelse af de skader, alkohol og illegal stofbrug vil kunne påføre en lille, men signifikant del af de unge. Et vigtigt mål for en mere effektiv indsats er udsatte grupper af unge, som drikker alkohol og eksperimenterer med stoffer til fritidsbrug, samtidig med at de ikke er klar over eller er ude af stand til at kontrollere de risici, der er forbundet med deres mønstre for stofbrug (overdoser, ulykker, kriminel adfærd, vold, tab af evne til at studere eller arbejde, seksuelt overførte sygdomme og vedvarende sundhedsskader på lever/hjerne, osv.) (Boys mfl., 1999; Parker og Egginton, 2002). I EU er der voksende bekymring over ændrede mønstre for brug af alkohol og stoffer i fritiden, og bekymringen gælder især sundhedsrisiciene for kvinder. Fritidsfaciliteter, såsom værtshuse, diskoteker, sportsklubber og ungdomsklubber synes at være egnede miljøer, hvor der kan sættes ind med narkotikaforebyggelse, idet der de steder er vished for kontakt med et stort antal unge mennesker, hvoraf mange bruger stoffer eller risikerer at komme til det (figur 54 OL). Der er et uopsætteligt behov for metodologisk dokumentation og grundig evaluering af initiativer i dette miljø.



I 2001 traf mindst 30 % af de franske departementer forebyggende foranstaltninger eller ydede førstehjælp ved »dance«-arrangementer. I en irsk regional sundhedssektor er klubpersonale og gæsterne på dance-klubberne målet for projektet »The sound decisions«. I Luxembourg findes der imidlertid ikke nogen retlige ramme for narkotikatjenesternes muligheder for at gribe ind på natklubber.

I Nederlandene afholdes »train-the-trainer-kurser« i førstehjælp for narkotikatilfælde i fritidsmiljøer.

Det nederlandske »Going out and drugs« initiativ er rettet mod forskellige miljøer uden for skolen, hvor de unge bruger stoffer, herunder »coffee shops«, diskoteker, fester og klubber samt steder, hvor der afholdes større musikarrangementer.

Adskillige projekter henvender sig til stofbrugerne inden for musikscenen for at minimere risiciene ved indtagelse af legale og illegale stoffer. Somme tider kører projektpersonalet rundt til de forskellige arrangementer i en camper, hvilket giver en rolig atmosfære for uformel rådgivning. Særlige hotlines eller websteder kan være ekstra elementer.

Der er i forbindelse med projekterne i EDDRA foretaget en oversigt over og analyse af eksempler på forebyggelse i partymiljøer. En oversigt over aktuelle projekter og politikker findes i en række onlinetabeller (tabel 16 OL, tabel 17 OL og tabel 18 OL).



Specifikke rådgivningstjenester på stedet og test af piller direkte i forbindelse med rave-arrangementer er – ifølge en nylig undersøgelse finansieret af Kommissionen – effektive midler til at nå de unge, der skønt de tager stoffer regelmæssigt, ikke ser sig selv som stofbrugere og ikke ville kontakte etablerede narkotikahjælpetjenester. Undersøgelsen fandt også, at pilletest ikke modarbejder abstinensrelaterede forebyggelsestilbud. Disse tilbud er udvidet i Østrig og Spanien, mens de i Nederlandene er begrænset til tilbud af høj standard, der skal sikre, at de anvendte metoder er præcise.

Af andre initiativer kan nævnes støtte fra jævnaldrende, selvhjælpsgrupper og alternativer til narkotikabrug, såsom information og psykosocial støtte samt inddragelse i kultur- og sportsaktiviteter (f.eks. på sommerlejre i Grækenland). I Spanien har alternative fritidsprogrammer i nogle år været tilgængelige I hele landet.

I Norge, Sverige og Danmark findes »natteravnene«, som er frivillige voksne, der på weekendaftener og -nætter patruljerer i gaderne i bycentrum. Deres opgave er at være synlige og til rådighed for de unge. Ideen er, at deres tilstedeværelse reducerer sandsynligheden for vold og skade.

Unge i socialt dårligt stillede områder

I Sverige har Narkotikakommissionen foretaget en gennemgang af den eksisterende forskningslitteratur om præventive tiltag (Narkotikakommissionen, 2000), og konklusionen var, at der er behov for tre typer af initiativer: specifikke initiativer rettet mod de fattigste i samfundet; generelle initiativer til forbedring af folkesundheden og initiativer, der sigter på at hjælpe udsatte familier.

Irland, Portugal og Det Forenede Kongerige er de eneste medlemsstater, som kortlægger særlige områder med det formål at tilbyde særlige programmer på disse områder. Irlands Young People’s Facilities og Services Fund (YPFSF) har til formål at tiltrække »udsatte« unge i dårligt stillede områder til institutioner og aktiviteter, som afleder dem fra farerne ved stofbrug. I Det Forenede Kongerige opererer netværket »Positive Futures« i 57 dårligt stillede områder på at vende udsatte unge bort fra narkotika og kriminalitet gennem inddragelse i sport. De foreløbige resultater er opløftende, idet der ses fald i kriminaliteten og pjækkeriet samt en øget samfundsbevidsthed. Health Action Zones (HAZ’er) er partnerskaber mellem flere forskellige institutioner, der er placeret i nogle af de socialt dårligst stillede områder i England, og deres mål er at tage fat på de sundhedsmæssige uligheder gennem moderniseringsprogrammer inden for social- og sundhedsområdet, der skal dække et bredt spektrum af udsatte unge, som kunne risikere at misbruge stoffer (130 projekter og initiativer i de 26 HAZer). »Connexions« er en støtte- og rådgivningstjeneste i Det forenede Kongerige for unge i alderen 13–19 år, som omfatter identifikation af udsatte unge og foretager henvisninger til specialiserede narkotikatjenester. 27 sådanne partnerskaber var klar i 2002, og yderligere 20 ventes etableret i 2003.

I Det Forenede Kongerige foretog samtlige narkotikaindsatsgrupper (Drug Action Teams) (DAT) en vurdering af de unges behov i 2001 og skal via Young People Substance Misuses Plans (YPSMPS) planlægge tilbud til de unge, bl.a. almene forebyggende tjenester og behandling for stofmisbrug, i henhold til lokale behov.

Mobile centre, der er rettet mod unge på gaden, samarbejder i Østrig tæt med andre relevante hjælpeorganisationer om at yde assistance til stofbrugende teenagere og unge voksne på et tidligt stadium. Det forventes, at den geografiske dækning af disse centre fremover vil blive øget (98).

Walkers-ungdomscaféerne i Finland går ind tidligt i forløbet og opererer i dag på 24 forskellige steder. Her spiller frivillige, uddannede voksne med støtte fra uddannede ungdomsmedarbejdere en stor rolle. Der er blevet gjort en indsats for at gøre ungdomscafeerne til sikre mødesteder. Tilsvarende findes der i en regional sundhedssektor i Irland en Health Advice Café med det formål at tilvejebringe kombinerede forebyggelses- og sundhedstilbud, som unge mennesker har direkte adgang til.

I Norge findes der opsøgende tjenester i de fleste større kommuner. Deres formål inkluderer forskellige præventive initiativer rettet mod større børn og unge samt rådgivning og henvisning til støtte- og behandlingstjenester.

Unge lovovertrædere

Nogle medlemsstater tilbyder specifik støtte, undervisning og opsøgende initiativer til udsatte unge, herunder unge lovovertrædere. Et vigtigt resultat af disse initiativer har været at nedbringe antallet af unge, der straffes for begået kriminalitet.

Disse initiativer skal være alternativer til lovhåndhævelses- og straffestrategier og tager sigte på at mindske eller forhindre de unge i at komme ind på en kriminel løbebane med deraf uoprettelige følger. I Det Forenede Kongeriges »Youth Offending Teams« (YOT) deltager også narkomaner, som vurderer unge lovovertræderes stofmisbrug og, hvor det er muligt, tilbyder at gribe ind for at forhindre yderligere misbrug. »MSF« ungdomssolidaritetsprojektet i Luxembourg opererer på et tilsvarende grundlag i direkte samarbejde med dommere ved ungdomsretterne og kompetente politimyndigheder.

FRED-projektet i Tyskland er rettet mod hurtig indgriben over for nye stofbrugere. Finske lovhåndhævelsesprojekter arbejder ud fra samme principper.

Unge mennesker med behov for behandlingstilbud

Et ønske om narkotikabehandling er en vigtig indikator for stofafhængighed og stort behov. I 2001 tegnede unge op til 19 år sig for knap 10 % af det samlede antal ønsker om specialbehandling for narkotikamisbrug i EU. Over halvdelen af disse unge mennesker fik behandling for cannabis som deres primære stof. Næsten en fjerdedel fik behandling for opiatproblemer, og resten var ligeligt fordelt på behandling for brug af kokain og andre stimulerende stoffer. Der er dog nationale variationer, og Irland behandler således en større andel af unge end noget andet land i EU. Behandlingen af unge under 18 kompliceres bl.a. af forældrenes accept og bekymringerne ved at ordinere substitutionsstoffer, idet der mangler fyldestgørende forskning i effekten af disse stoffer på denne aldersgruppe. De fleste unge i behandling med alvorlige narkotikaproblemer indgår i normale behandlingsforløb.

I nogle lande er der udviklet specialiserede behandlingstilbud. I Nederlandene er der eksempelvis en mindre klinik, som retter sig mod de 13–18-årige. I Finland lægges der særlig vægt på et vedvarende og intensivt psykosocialt behandlingsforløb med nødvendig institutionsbehandling. Baseret på oplysninger fra 1999 var der seks behandlingsenheder for unge stofmisbrugere med i alt 40 sengepladser. Derudover var der tre opdragelseshjem med speciale i narkotikabehandling og i alt 23 sengepladser. I Luxembourg findes der et specialcenter, og her er 43 % af klienterne under 16 år. I Grækenland er en hurtig indsats rettet mod stofbrugende teenagere og deres familier (familieterapi) såvel som mod unge, der er på kant med loven.

I Sverige kan unge mellem 12 og 21 med alvorlige psykosociale problemer, ofte forbundet med elementer af kriminel adfærd og brug af psykoaktive stoffer, tvinges i institutionsbehandling. Behandlingsmetoderne omfatter miljøterapi, funktionel familieterapi, kognitiv adfærdsterapi samt 12-trinsmetoden for stofmisbruget. Som alternativ til fængsel vil unge kriminelle efter ungdomsforsorgsloven (de særlige bestemmelser) blive anbragt i lukkede behandlingsinstitutioner for unge. Se »Behandlingstiltag« for yderligere informationer.


(97)  Se EDDRA.

(98) Se Auftrieb.