Fordeling af udgifter

Med de aktuelle dataindsamlingssystemer er det særdeles vanskeligt at foretage en pålidelig opdeling af udgifterne på forskellige kategorier. I de enkelte lande kan områder som behandling, skadesreduktion og forebyggelse ofte være samlet under en hat, og ikke alle lande benytter det samme system til kategorisering af udgifter. Som følge heraf lider internationale sammenligninger under forskellige dataindsamlings- og klassifikationsmetoder, hvilket gør det særdeles vanskeligt at sammenligne udgifter på specifikke områder.

På trods af metodebegrænsningerne kan der imidlertid drages en hovedkonklusion på grundlag af de bedste data, denne rapport har givet: området sundhedspleje og behandling synes at tiltrække sig broderparten af pengene og tegner sig for 50–80 % af alle direkte offentlige udgifter til begrænsning af narkotikaefterspørgslen.

I Østrig udgjorde »rådgivning pleje og behandling« af narkomaner i 1999 78 % af statens udgifter til begrænsning af narkotikaefterspørgslen. For Grækenland viser tallene, at næsten 73 % af de kendte udgifter blev allokeret til behandling (sekundære udgifter), mens situationen i Spanien i 1999 var den, at udgifterne til behandling i lokalområder og byer med selvstyre udgjorde 74 % af de samlede udgifter. I Portugal gik 49 % af de samlede narkotikaudgifter i 1999 til behandling, mens 25 % af de samlede allokerede udgifter gik til forebyggende initiativer, hvilket er en af de højeste rater i EU (af de kendte data) på dette område.

Direkte udgifter til »forebyggelse« er særdeles vanskelige at identificere, og som følge heraf er dataene mere usikre. De kendte tal varierer fra 4 % i Østrig, der kun formidlede oplysninger om primær forebyggelse, til 20 % i Grækenland (igen kun primær forebyggelse) og udgør 15 % i de spanske lokalområder og byer med selvstyre og 10 % i Luxembourg.

Andelen af de samlede udgifter til begrænsning af narkotikaefterspørgslen, som er allokeret til rehabilitering og genindslusning samt opsøgende initiativer og skadesreduktionsaktiviteter, synes at være lavere – sandsynligvis på grund af udgifternes forskellige omfang set i forhold til behandling, eller fordi de delvis indgår heri.